Vi er opmærksomme på hvordan vi indgår i samspil med hinanden og har et særligt fokus på at læring foregår i relationer.
Vi arbejder ud fra metoden ICDP (International Child Development program). Centralt i ICDP-metoden er, at udvikle på kommunikationen ml. barnet og omsorgspersonerne. Vi har en fælles teoretisk ramme, til at hjælpe os i vores forståelse, af det relations- og ressourceorienterede pædagogiske arbejde.
I Paletten arbejder vi desuden med barnets nærmeste udviklingszone, som er betegnelsen på forskellen mellem det dit barn er i stand til på egen hånd, og det dit barn kan klare med en guidende lille hjælp. I forskellen ligger det barnet kan, og det barnet nu øver sig i at kunne.